Kapitel 7 - Formiddag.

Nikolaj hørte umiskendeligt Valby-engelsk talt oppe ved kiosken. Nu var de altså på trapperne, hans rejsefæller. Han vendte sig dovent om for at se, hvem det var. Det var Marianne, som på ubehjælpsomt engelsk stod og prøvede at gøre sig forståeligt overfor Sharid, at hun ønskede at købe noget renset vand. Hverken hun eller Sharid var særlig stive i dette eksotiske sprog, så det tog sin tid, der måtte en del gestikuleren til før det endelig lykkedes dem at få afsluttet handelen.
Marianne havde heldigvis ikke opdaget Nik på molen. Hun ville formentlig være den sidste, Nik kunne finde på at betro sig til. Allerede hjemmefra havde han ofte været lettere irriteret på hende, men hernede var hun gået hen og blevet en decideret plage med sin evindelige snagen i, sladren om og forargelse over alt, hvad alle andre foretog sig. Selvfølgelig ville hun meget hurtigt få opsnuset, hvad det var der var sket mellem Nikolaj og Freia, men ligefrem selv at overbringe hende sensationen, kunne Nik dog ikke drømme om. Så han blev stille siddende, uden at give sig til kende, indtil hun gik ind igen.
Så var pladsen atter tom. Niks opmærksom blev påny rettet mod vandet.

Da Freia og Nik låste sig ind i lejligheden, blev de mødt af en forundret Aksel, der iført skomager-forklæde stod i køkkenet og pudsede sølvtøj.
-Jeg troede først du kom hjem i næste uge! forsvarede han sig forfjamsket med.
Såvel køkken som entré henlå nemlig i et infernalsk roderi af uafsluttet foretagsomhed. Foruden hans eget værelse selvfølgelig, som efterhånden altid så sådan ud. Men også Niks værelse så ud til at være blevet mere eller mindre besat af bofællen.
Aksel kunne være meget grundig, når der var noget, han ville sætte skik på. Der var bare det ved det, at hvis han for eksempel gik i gang med gøre en skabsdør ren, blev den ganske vist også aldeles ren, før eller siden, men ofte havde rengøringen af denne medført, at resten af køkkenet nu var langt mere tilsvinet, end det var før. Han manglede proportionssans.
Aksel tilbød dog velvilligt at lave kaffe til dem, hvilket de gladeligt tog imod. De drak kaffe sammen alle tre og Nik fortalte løst og fast fra turen. Bagefter tog de hul på nogle japanske dåseøl, Nik havde tilovers fra rejsen. Aftenen før de var taget afsted fra Korea, havde han købt en hel posefuld af dem for at få brugt nogle af sine koreanske penge, men det var dog alligevel ikke lykkedes han at drikke dem alle på den lange flyvetur hjem. De blødte lidt op på Aksels tilsyneladende forurettelse over, at Nik vovede at komme hjem, før han havde regnet med.

Da Nik og Freia atter blev alene, fortalte hun, at hun havde fået en lejlighed. En et-værelses på et forhenværede plejehjem; med eget køkken, bad i kælderen og toilet på gangen. Men den var billig, og i al fald bedre end det diminutive lejede kammer, hun indtil nu havde boet på.
Nik var en smule skuffet over, at deres nylige planer om at flytte sammen tilsyneladende hermed var blevet foreløbigt kuldkastet, men glad på hendes vegne over at hun havde fundet noget andet end det trange kammer, og over at de på denne måde trods alt ville få en slags fristed. Men han udtrykte dog ikke sin skuffelse med ord. Og hvis hun kunne mærke den på ham på anden vis, lod hun sig i hvert fald ikke mærke med det.
Det ville under alle omstændigheder ikke have været særlig praktisk for Nik at skulle flytte midt i det eksamensræs, der forestod. Måske kunne de finde noget sammen senere...

Bagefter elskede de heftigt og kontant; kulminationen af 2 ugers afholdenhed og sammensparet lidenskab udløstes i ét væk og efterlod dem bagefter komplet udmattede. Så de faldt hurtigt i søvn bagefter i hinandens trygge favn.

Freia skulle flytte til sin nye residens allerede fredagen efter. Nik hjalp selvsagt med, sammen med Freias søster Line og hendes kæreste Kjeld, Freias ex-kæreste Polle, og deres fælles ven Jørgen.
Det var første gang Nikolaj mødte Polle, og han var unægtelig en smule beklemt ved situationen. Kunne Nikolaj nu måle sig med ham? Og hvordan ville han mon opføre sig overfor Nik? Men det blev langt fra så pinligt, som Nik havde frygtet. De opførte sig faktisk næsten naturligt overfor hinanden. Nik kunne genkende visse træk i Polles umiddelbare personlighed fra sig selv; et indicium på, at det, for Freia, som for de fleste, var en ganske bestemt type mænd, hun oftest faldt for. Nik spekulerede på, hvilke af Polles træk, der til gengæld havde ført til Freias beslutning om at forlade ham.
Jørgen gik rundt imellem dem uden at foretage sig særligt meget, ud over at drikke af flytte-bajerne, mens han på sin særegne måde "hærgede" verbalt til højre og venstre. Ikke af ond mening, men sådan var hans facon nu engang fra tid til anden. Og hvis man kendte ham, oplevede man det faktisk kun kærligt. Især Kjeld og Line gik det ud over, men selv om de aldrig havde oplevet Jørgen før, formåede de behændigt at give ham værdigt modspil. Så det lykkedes ham ikke at skræmme dem for alvor. Hvilket dog heller ikke var hans agt. Det var nærmere en slags test; kunne folk svare igen på hans provokationer, havde de bestået prøven.

Da de var færdige med det korporlige arbejde med flytningen, satte de sig på gulvet i Freias rå lejlighed og forsøgte at gnave af de næsten bundfrosne øl, Freia havde på lager der. Køleskabet virkede vist lidt for godt. Lejligheden var rimelig pæn, den var også lige blevet malet af rigtige håndværkere for vedligeholdel-ses-konto-penge. Selv om det var en et-værelses, var den rimelig stor, og køkkenet var ligesom et annex for sig selv, så det virkede faktisk nærmest som et selvstændigt rum, der ikke optog plads i hoved-rummet.

Da de andre var gået hver til sit, sad Nik og Freia tæt sammen og funderede.
-Det er sjovt, allerede nu, på trods af flytterodet, føler jeg mig meget mere hjemme her end på dit pigekammer! udbrød Nik pludseligt.
-Jo, det skulle du da også gerne. Jeg fornemmer nu også helt klart, at vi vil kunne slappe meget mere af her... Vi har jo faktisk heller ikke ligefrem haft optimale udfoldelses-muligheder indtil nu, må man nok sige! svarede Freia og kørte kælent sine fingre rundt i Niks ret korte hår.
-Her skal vi s'gu nok få det rart! gav Nik tilbage, som om han rent faktisk skulle flytte med ind.
Men det skulle han vel egentlig også på en måde, mentalt set. I al fald kom han kort tid efter, i udpræget grad, til at føle sig mere hjemme der hos Freia end hjemme hos Aksel.

Den følgende tid havde Nikolaj mere end rigeligt at gøre med at prøve at indhente det skolemæssigt forsømte (som var ophobet mens rejsen til Korea stod på) så det meste af hans tid måtte helliges udelukkende dette. Men Freia og han sås da i hvert fald til Tonikas ugentlige prøver og til deres koncerter, selv om han også blev nødt til at udeblive fra nogle af disse.
Ind i mellem blev hans trang til at se hende dog så stor, at han alligevel ikke kunne foretage sig noget konstruktivt; så kunne han lige så godt være sammen med hende. Og ind i mellem lå hun i hans seng og sov, når han kom hjem fra skole. Hun var tit meget træt ovenpå en arbejdsdag i børnehaven; det var alligevel mere energikrævende, end hun havde forventet. Hun vidste godt, hvor ophængt Nik var med skolearbejdet, men da hun ofte havde lyst til at være sammen med ham, skete det altså, at hun tog forbi ham på vej hjem fra arbejdet. Så kunne de da i det mindste spise aftensmad sammen, og Nik kunne så arbejde videre bagefter.
Det fyldte hver gang Nik med varme i hele kroppen, når han sådan kom hjem fra skole og erfarede, at Freia var der. Hvis hun lå og sov, satte Nik sig blot stille ned ved hendes side og arbejdede på computeren og kiggede i ny og næ kærligt over på hende. Det gav ham tit en form for fornyet inspiration til arbejdet at udføre det, mens hun var der. En tryg og håndgribelig sikkerhed om, at hans "bagland" var i orden. Hvis hun så vågnede, kunne hun ytre et søvnigt, men alligevel muntert 'Hej Nik!', og så ville han komme hende i møde og give hende varmt knus og et kys, mens han vellystigt ville indsnuse duften af hendes frodige krop blandet med lugten af sengetøjet. Han fuldt påklædt, hun som regel nøgen under dynen, som de begge foretrak at sove. Næsten som afskedsknuset den første gang, hun havde overnattet hos ham, bare med ombyttede roller. Det kunne ske, at dette favntag udviklede sig til at de "hvilede sig" sammen, som de kaldte det, men som regel lod de det i første omgang blive ved denne hilsen, og Freia slumrede videre, eller lå og læste, mens Nik arbejdede videre ved hendes side.
Under alle omstændigheder var der en helt speciel intens hygge-stemning forbundet ved situationen, syntes Nik, og nød den meget hver gang, den forekom. På sådan et tidspunkt følte Nik, at en stor del af ham hvilede i sig selv - og at resten hvilede i den del af Freia, der hvilede i ham. At de på en positiv måde var smeltet sammen til en vis grad, at Freia og han havde en fællesmængde, der var fyldt op med deres væsenligste elementer. Han var kort sagt lykkelig.
 

Næste kapitel